www.fiveseasons.itwww.fiveseasons.it
Hvem er vi?
Hvorfor Five Seasons?
Kontakt

Forår
Sommer
Efterår
Vinter
Den femte sæson

Grupper
Individuelle

Kunst & Kultur
Sport
Gastronomi & Vin
Begivenheder

English Italiano
Dansk Norsk Suomi

Five Seasons
Via Palestro 14
37011 Bardolino (VR)
Italy

Tel.+39 045 621 14 73
Cel. +39 335 802 17 11
Fax:+39 045 622 78 56

Send mail





Gastronomi & vin

Italien er et land fuld af livsnydere. Intet folk i verden forstår på samme måde som italienerne at få det meste ud af enhver situation når det gælder bordets glæder. Det italienske køkken er ret enkelt, da det vigtige for italienerne er råvarernes kvalitet og hvordan de behandles og derfor serveres retterne ofte uden meget tilbehør og saucer er et relativt ubekendt begreb i Italien, da de jo dækker over selve rettens smag. Det er jo værd at huske, at det var Katarina af Medici fra Firenze, som introducerede det avancerede køkken i Frankrig.

Italien er som nation betragtet meget ung og blev først dannet 1870. Dette resulterer sammen med landbrugets mangfoldighed og naturens variation i, at hver region, provins og egn har sine egne traditioner og recepter, således er salami fra Milano ikke er det samme som fra f.eks. Napoli. En gastronomisk rejse i Italien er en gastronomisk rejse i mange forskellige lande, men uanset hvor man befinder sig imponeres man af den respekt, italienerne har for måltiderne, som tages seriøst, indtages i selskab med familie og venner og ofte tager lang tid.
Kort sagt lever italienerne for at spise, de spiser ikke for at overleve.

Til god mad hører et godt glas vin! Og det er ikke svært at finde i støvlelandet! Tidligere var italiensk vin kendt som masseproduktion af lav standard, men i de senere år er der sket meget indenfor italiensk vin. Italien er stadig som tidligere verdens største producent af vin, men nærmer sig også toppen for de førende vinlande, da kvaliteten overalt i landet er stadigt stigende og hvem nyder ikke f.eks. et glas Barolo, Brunello, Amarone eller én af de store ”Super-Toscanere”.

At rejse i madens og vinens tegn er virkeligt at opleve med alle sanser og hos FIVE SEASONS har vi mange forskellige rejser indenfor gastronomi til stort set alle egne i Italien.
Et eksempel på en sådan rejse kunne være med dansk rejseleder og dansk sommelier, specialiseret i italienske vine, til Spumanternes Franciacorta, hvidvinens Soave, Amaronens Valpolicella og grappaens Bassano, kombineret med besøg i små middelalderbyer, ved de norditalienske søer og i Venedig og Romeo & Julies Verona. Eller måske en rejse bagom det italienske køkken med madlavningskursus og indkøb på de forskellige markeder.